Artikel
Pakistanere - Ramadanen på Niels Brock
 |
| Wasim Khokhar og Zishan Ali - Foto af: Thorsten Overgaard |
| Se galleri |
"8 er ok, men du har den forkerte farve, så du skal højere op," lød den lakoniske melding fra forældre og de ældre søskende. Zishan Ali kunne ikke være i fred for sine ambitiøse søskende, der alle lå godt over et almindeligt dansk snit og havde fået gode stillinger.
Zishan måtte gå den tunge gang til en anden skole - væk fra det miljø, hvor han siden første klasse havde hørt i medierne, at sådan nogle som ham 'altid er et problem.' En karakteristik han derefter gjorde sit yderste for at leve op til.
Men efter 9. klasse skulle det være slut. Han kunne jo godt selv se det. Valget faldt på Kildeskolen i Valby, hvor holdningen noget overraskende var en helt anden, end den, han hidtil havde været en del af.
"I Folkeskolen var det 'har du lavet lektier - lad være med at aflevere, vi har heller ikke afleveret.' Men pludseligt var jeg i en klasse blandt ene stræbere, der sgu konkurrerede om at lære noget og være gode!"
Nedtur til optur
Målet med at tage 10. klasse på Kildeskolen var at hanke op og få vendt en kedsommelig og forudsigelig udvikling som uintegreret dansker - til noget, der kunne bringe Zishan i mål og give adgang til rigtige stillinger. "Jeg fik noget af et chok, da jeg blev testet og blev sat på 6. klasses niveau i matematik. Det var ellers det, jeg var rigtig god til i Folkeskolen. Men på Kildeskolen var det bare ikke på niveau. Så jeg blev sat på 6. klasses niveau og måtte kæmpe mig op. Det var meget deprimerende."
”Jeg så hvad der skete med min kammerat.
Så tænkte jeg, at måske skulle jeg også snart
selv til at tage mig sammen...”
"Men læreren sagde, at det faktisk var rigtigt godt, fordi mange kom på 3. klasses niveau." Da Kildeskolen arbejder med individuel undervisning, kan én, der går i 3. klasse, i teorien godt have arbejdet sig frem til et 6. klasses niveau. "Jeg blev pludselig udfordret, og det kunne jeg lide. Det at klassetrinnene ikke bare kommer af sig selv, med alderen, men at det er noget, man skal arbejde sig frem til. Det kunne jeg godt lide."
Det' min fætter!
Zishan ligner en pakistaner - eller en 2G'er som det hedder på nudansk for en 2. generations indvandrer. Da han kommer for at snakke med Another World, ankommer han da også standsmæssigt i en sænket lille rap bil med soltonede ruder og et stort stereoanlæg. Enhver fordom om biler og 2G'ere synes bekræftet. Ligesom han naturligvis har en mobiltelefon, der ikke lader rådhusklokkerne eller Tivoli by night noget tilbage at ønske. Så har han vel også en fætter?
Jo, naturligvis har han en fætter - han hedder Wasim Khohar - og selv samme fætter kom også til at gå på Kildeskolen af selv samme årsag, som Zishan startede der. Hans forældre og søskende var bekymrede for udviklingen. "Det var jo også rigtigt. Vi var en seks stykker i klassen, der pjækkede, sloges og havde et gennemsnit på 6-7," indrømmer Wasim, der brillerede med at tage svingdøren i fire skoler og en enkelt ungdomsskole. "På ungdomsskolen mødte jeg klokken 13 og gik igen klokken 15. Jeg forstod det jo ikke alligevel."
Tag dig sammen!
"Men begge mine brødre sagde, 'nu må du altså tage dig sammen,' og min mor gav mig en advarsel. Jeg så, hvad der skete med min fætter. Så tænkte jeg, at måske skulle jeg også snart selv til at tage mig sammen. Zishan anbefalede Kildeskolen, og det var i orden med mine forældre. Men de sagde også, at nu var det sidste chance."
Fra 3. til 7. klasse på et år
Wasim startede på 3. klasse niveau i matematik og lavede 'lær at lære' kurset, hvor eleven lærer, hvordan man studerer effektivt, så man kan anvende det, man lærer. I løbet af syv måneder havde han hevet sig op fra 4. klasses niveau til 7. klasses niveauet og sluttede sit første skoleår på Kildeskolen med et flot 9-tal i matematik.
"Jeg fik blod på tanden, så jeg besluttede at tage et år ekstra. Jeg kunne jo se, at mine karakterer ændrede sig, men også min personlighed. Lærerne sagde 'flot klaret,' og jeg fik virkelig lyst til at gøre noget ved det og kom først hjem fra skole klokken 18. Jeg havde altid ekstra timer fra 15 til 18, og så tog jeg til cricket bagefter. Jeg havde slet ikke tid til at komme blandt slænget fra før - jeg havde ikke de kammerater mere."
"Vi gik i dialog med skolen om ramadanen,
som jo er vores jul, men som ikke var en helligdag
på hverken Niels Broch eller andre uddannelsesinstitutioner. Så normalt bliver man bare hjemme - naturligvis!"
Mission impossible
For Wasim var han med egne ord lidt af en 'mission impossible': "Da jeg gik i 7. klasse var min ambition 'slet ikke noget' - intet!," fortæller han og understreger det med et ekstra oprigtigt ansigtsudtryk: "Jeg havde ingen ambition om at blive til noget. Jeg var bare en rod. På Kildeskolen fik jeg ambitionen om at blive politimand, men så blev jeg mere interesseret i business."
Dansk blev der også taget hånd om på Kildeskolen. "Hver gang man sagde noget forkert, var der 10 mennesker, der rettede én fra alle sider," fortæller Zishan og smiler lidt: "Sådan er jeg også selv blevet. Jeg retter på andre, når de ikke udtaler det rigtigt."
Jul på Niels Brock
Efter Kildeskolen og gode afslutningskarakterer, kom de på Niels Brock, hvor de to fætre tog HHX (handelsgymnasium) i parallelklasser. Imens Zishan kom i en klasse med 8 to-sprogede elever ud af 30, havnede Wasim i en klasse, hvor han var den eneste tosprogede elev blandt 30 elever.
"Det var fedt og social godt. Der var ingen små grupperinger, fordi vi blandede os med alle etniske grupper. Normalt holder danskerne sig for sig selv, pakistanerne for sig selv, tyrkerne for sig selv og så videre. Men på Kildeskolen havde vi lært at være én gruppe, og det sammenhold tog vi videre til Niels Brock, hvor vi arrangerede ture, lavede en hjemmeside sammen og i det hele taget skabte sammenhold. Det var aldrig set eller sket før på Niels Brock."
"Vi gik i dialog med skolen om ramadanen, som jo er vores jul, men som ikke var en helligdag på hverken Niels Brock eller andre uddannelsesinstitutioner. Så normalt bliver man bare hjemme - naturligvis! Men det fik vi lavet forståelse for, fortalte de andre i skolen om, hvad det gik ud på, at det er vores 'jul,' der tilfældigvis ligger på forskellige tidspunkter af året hvert år, men ellers er det samme som danskernes jul med familiehygge, masser af god mad og gaver. Det er jo ikke svært at forstå, når man først hører om, hvad det er."
Det gik så vidt, at fætrene ikke alene formåede at samle 30-40 tosprogede og danske elever - både drenge og piger - fra skolen til at gå ud og spise for at fejre ramadanens afslutning, de fik også et bederum på Niels Brock.
Wasim, der er fokuseret på en fremtid som selvstændig inden for business, gik allerede i gang med sin første virksomhed på Niels Brock, som et projekt på skolen, der fik lov at køre linen helt ud: En årlig basar, der blev holdt første gang i marts 2005, og hvor han fik syet tøj og importeret varer fra østen. "Dels vil jeg ... ja, det skal jo være forretning. Men det handler om at skaffe noget tøj, mad og nogle varer til landet, som folk gerne vil have. Og så handler det om at lave en basar, hvor der er en god stemning, så folk føler sig hjemme, om ikke bogstaveligt talt, så på den måde, at der er nogle varer i en kvalitet og af en art, som de kender fra deres hjemland."
Kun rektor og mor sagde 'go' til ideen
Mange danskere, libanesere, tyrkere, pakistanere osv. fandt vej til basaren, der også fik pæn mediedækning. Til lejligheden opfandt Wasim 'indo-western' designertøj, der er designet i Danmark, i pakistansk stil og produceret i Indien. "Der var ingen, der troede på det. Faktisk kun rektor og min mor, der sagde 'go.' Men det var en succes," konstaterer Wasim med en tilfreds mine.
Imens han - med hjælp fra sin fætter Zishan - så småt opbygger et forretningsimperium, der også omfatter et online marked, er de begge startet på universitetet. Men nogen stålsat ambition om at få en fast stilling synes de ikke at have. Iværksætteri trækker mere.
En fremtid som selvstændige
"Jeg vil gerne arbejde med at samle og integrere kulturer, så jeg vil have en bachelor i BLC (Business, Language & Culture)," fortæller Zishan, der taler dansk, engelsk, punjabi, urdu og tysk. "Jeg vil være iværksætter, men jeg vil ikke slippe uddannelsen, uanset hvor godt det går. Viden kan du ikke få nok af. Men verden er international, og vi må slippe janteloven. Jeg er sådan fifty-fifty pakistansk-dansk, og jeg vil udnytte de muligheder, der er internationalt."
Wasim går finans- og økonomivejen på universitetet og mener, at han fik god praksis fra handelsgymnasiet i moms, bogføring, IT og administration. "Jeg vil i finansverdenen, men kunne godt ende med at blive selvstændig. Der er mange muligheder. Men hvis ikke mit liv havde taget en drejning, ville jeg måske have været på orlov fra Vestre Fængsel nu og kørt lidt taxa."
Men sådan gik det ikke. Ingen af de tos familier tillod deres drenge at indlede en kriminel karriere. Det blev bøgerne - men også en del praksis.
Kilde: http://www.another-world.dk
Wasim Khokhar og Zishan Ali er begge medlemmer af Muslimer i Dialog.
